|
|
| |
2. |
Når
kunsten og naturen går i ét
af kunstner Lars Svanholm
| |
Midt i et naturreservat i Holland
er placeret et højst bemærkelsesværdigt kunstmuseum.
De Hoge Veluwe.
Et område i det centrale Holland er udlagt
som naturreservat. Her kan man gå; men især
cykle adskillige kilometer i et højst varieret
terræn med skov, hede og sågar sandørken.
Cyklerne, som er hvide og usansynligt lavt
gearede - alle skal jo kunne træde dem i det
ellers ikke specielt kupérede område - er
placeret til fri afbenyttelse forskellige
steder på arealet.
Området hedder De Hoge Veluwe og skulle man
få lyst til en cykeltur, er der her rige muligheder
for at opleve et varieret dyreliv. Faunaen
er, som bekendt, altid uforudsigelig; mens
alt dét, der gror op af jorden, har en langt
mere statisk karakter.
Kröller-Müller Museum.
Med lidt god vilje kunne De Hoge Veluwe fra
luften - i formen - gøre det du for en torso.
Med lidt endnu bedre vilje kunne Kröller-Müller
Museum udgøre hjertet i denne krop. Dette
fabelagtige kunstmuseum er faktisk bygget
midt i naturreservatet, hvor museets imponerende
skulpturpark indgår som et overraskende element
i landskabet. Således signalerer en kolossal,
blå murske af den amerikanske popkunstner
Claes Oldenburg, at der nu sker noget andet
end råvildt, harer og fuglefløjt.
Når man nærmer sig museet af denne vej, bliver
man hurtigt klar over, at det er en ekstraordinær
oplevelse som venter. Tydeligst illustreret
af en imponerende samling malerier af Vincent
van Gogh. Ikke mindre end 272 værker af denne
banebrydende repræsentant for verdenskunsten
indgår i Kröller-Müller Museums samling. Vel
nok den største samling af kunstnerens værker
uden for Van Gogh Museet i Amsterdam.
Van Gogh kunne man kalde sin tids avantgarde;
men eftertiden har skabt en egentlig avantgarde
blandt yngre hollandske kunstnere. Med bl.
a. malerne Theo van Doesburg, Bart van der
Leck, Piet Mondriaan og arkitekten og formgiveren
Gerrit Rietveld dannedes i begyndelsen af
det 20. århundrede kunstnersammenslutningen
"De Stijl", som senere skulle vise sig at
blive en vigtig eksponent for den nye europæiske
minimalisme.
Disse kunstnere er grundigt repræsenteret
på museet, ligesom nulevende, hollandske,
eksperimenterende kunstnere er det..
Helene.
Kunstsamlingen i Kröller-Müller Museum er
grundlagt af det stenrige ægtepar Anton og
- i særdeleshed - Helene Kröller-Müller, som
i begyndelsen af 1900-tallet bl. a. erhvervede
maleriet "Skovkant" af van Gogh. Dette køb
blev følgende fulgt koncentreret op af såvel
flere malerier og tegninger af van Gogh som
værker af andre, samtidige kunstnere.
I den senere tid har Kröller-Müller Museum
vist en udstilling, som man har kaldt "Helenes
Farvoritter". Denne udstilling har rummet
et sandt overflødighedshorn af sen 1800-tals-
og tidlig 1900-talskunst fra museets samling.
Foruden van Gogh værker af bl. a. Picasso,
Renoir, Metzinger, Gris, Herbin, Signac og
Seurat. Navne, der burde være garanter for
billedkunst af ufattelig høj klasse.
Parken.
Samtidigt med "Helenes Farvoritter" vistes
på Kröller-Müller Museum en udstilling med
britisk rumkunst. To af omdrejningspunkterne
på denne udstilling var billedhuggerne Henry
Moore og Barbara Hepworth. To kunstnere, der
ligeledes er repræsenteret i museets kæmpemæssige
skulpturpark med deres organiske abstraktioner
i bronze.
Kröller-Müllers skulpturpark rummer et så
bredspektret udvalg af stor kunst som museet
i øvrigt. At spadsere rundt i denne park er
en odyssé af oplevelser. Skulpturerne er hver
især placeret i landskabet, så de udgør et
ideal af samspil med det biologiske rum, som
naturligvis er tilrettet således, at balancen
altid er til stede.
En undtagelse er muligvis Jean Dubuffet's
enorme, hvide fiberbetonskulptur, der snarere
bryder end integrerer sig i miljøet. Lucio
Fontana's "Concetto Spaziale" virker som bronzer,
der er vokset op af græsset, der her er omgivet
af store, gamle rhodondendronbuske. En vækst,
der er gennemgående, idet stedet drager fordel
af, at rhodondendron er løvbærende året rundt.
Ingen danskere.
Når man færdes i De Hoge Veluwe og i Kröller-Müller
Museum, kan man undre sig over, at der er
så forholdsvist få danskere i området. I særdeleshed
taget i betragtning af, at Amsterdam ligger
blot en lille times automobilkørsel på motorvej
borte. Hvis man skulle komme på de kanter,
skylder man sig selv at opleve både naturområdet
og det fremragende museum. Det kan snildt
gøres som ophold på en tur længere sydpå.
©
Lars Svanholm 2005 - www.larssvanholm.dk
|
|
|
|